FORSVINDINGSPUNKT
Kurateret
af Jens Axel Beck
Kaspar
Bonnén
Rigmor
Bak Frederiksen
Gudrun
Hasle
Søren
Hüttel
Camilla
Rasborg
Anne
Kathrine Sørup
Mette
Vangsgaard
Åben
18.
november - 17. december 2017
Torsdag
- søndag kl. 13.00 - 17.00
Tiden
er en universel og allestedsnærværende faktor, som er aldeles uhåndgribelig.
Den synes at forsvinde mellem fingrene på os. Tiden flyder konstant og er helt
uafhængig af os, og vi må bestræbe os på at konservere den og dokumentere den
for blot at fastholde en lille flig af den.
Det
er denne bestræbelse, man finder hos de syv kunstnere, der bringes sammen på Sydhavn
Station. Kunstnere som alle har søgt at materialisere erindring gennem deres
billedkunstneriske udtryk. De har søgt at give flygtige øjeblikke af deres
væren i verden en håndgribelig karakter. Ikke for at drage nogle endegyldige
slutninger om denne væren, nok mere for at
markere den enestående
eksistens som en facet af menneskets almengyldige vilkår. En eksistens der er
underlagt et urimeligt begrænset tidsrum.
De
øjebliksfacetter, som disse kunstnere bringer i fokus og indlejrer i hvad vi kunne kalde monumenter, strækker
sig fra personlige eller måske nærmere idiosynkratiske minder til fortællinger,
som udfolder sig omkring massemediernes eksponering af popkulturens anonyme
fænomener.
Udstillingen
vil blive sammensat af eksisterende værker samt nye værker. Den vil tage form
som en samling af vidnesbyrd fra det levede liv indenfor en tidshorisont, der
strækker sig fra 1950erne og frem, i kraft af
de deltagende kunstneres alder. Sammenholdt
vil disse reminiscenser potentielt etablere en fortælling om barnets indtræden i en verden, hvor de omgivende
rammer på forhånd er opstillet. En verden hvor man som individ må mosle med disse grundvilkår parallelt med, at man på må og få
må bane sig vej gennem medieindustriens evige fantasi.
En verden, hvor vi før eller siden må erkende
at tiden vil slippe op, om end vi forsøger at
fortrænge det. En verden, hvori det
individuelle valg er noget som gradvist tildeles, eller hvor et råderum skal
tilkæmpes. En verden, som vi retrospektivt kan perspektivere, men måske
alligevel kun tilnærmelsesvis kan begribe.
Udstillingen er støttet af
Københavns Kommune og Statens Kunstfond
For mere information kontakt Jens
Axel Beck på tlf. 23843306 eller jensaxelbeck@gmail.com

Ingen kommentarer:
Send en kommentar