Af Paolo Cavinato
Paolo Cavinato har
valgt at vise et billede i billboardet som repræsenterer eller reflekterer
følelsen af transit-steder eller ikke-steder hvor almindelige mennesker har
deres hverdag.
Billedet som er lavet
til stedet, gengiver det selvsamme sted fotograferet flere forskellige dage fra
den samme vinkel, og skaber en form for uendeligt central-perspektiv, som
minder om en kinesisk æske.
Ved hjælp af den
særlige metode ”Mise en abyme”, som der er mange eksempler på i billedkunst,
teater og litteratur, ønsker den italienske kunstner at skabe fokus og
opmærksomhed på dette bestemte sted. Det er et transit-sted med parkering som
støder op til Sydhavn Station, hvor folk stiller cyklen, eller går forbi uden
at stoppe; en form for ikke-sted i Københavns periferi.
Billboardet
akkompagnerer skulpturen “Fiskerkone” af Charles Svejstrup Madsen. Den står sædvanligvis på Gl.
Strand i centrum af byen, men blev flyttet og gemt væk pga. metrobyggeriet. Den
er blevet stillet op foran Sydhavn Station på foranledning af udstillingsstedet
Sydhavn Station og det kommende år vil forskellige kunstnere lave værker til
dette billboard. De inviteres af kunstnerne fra Sydhavn Station og Paolo
Cavinato er således inviteret af Anne Skole Overgaard.
Tak til Statens
Kunstfond og Københavns Kommune
For yderligere information kontakt Anne
Skole Overgaard tlf. 28760454 mail@anneskole.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar