Udstillingsstedet byder alle velkommen til en ny åbning i stationens lokaler og på forhallens plakater.
Denne gang gælder det gruppeudstillingen Imitation af effekter med nye værker af billedkunstnerne
Pernille With Madsen, Sonja Lillebæk Christensen og Camilla Rasborg.
Du kan se billeder fra udstillingen neden under teksten
Samlet for udstillingens værker ses både effekter af svimmelhed og forsøg på at undslippe.
F.eks. afsøger
Pernille, i videoværket Fjernkontrol, afstanden mellem fingre og
flyvende objekt, finmotorik og perception,
når hun forsøger at levitere ved hjælp af drone og fjernbetjening. Ved at lade krop og kamera ophæve hinandens bevægelse
mimer hun en ophævelse af tyngdekraften.
Fornemmelsen af at være hvirvlet ind i, og uløseligt forbundet
med, den arv og det samfundslag
man er født ind i, det er tematikken i Sonjas
videoinstallation Arvesynden… jeg
er en Judas! en klasseforræder! Her bringes udbrændt fundet
gods i spil med et roterende kirkelofts kalkmaleri, hvor Judas selvmord er afbilledet.
Sonja arbejder med mere eller mindre selvopfundne linjer mellem begreberne
religion, samfundsklasser, oprindelse og identitet.
I Camillas videoværk Scener i lys og mørke bliver man
ført rundt i en fortælling af korte poetiske skrækhistorier, der udspiller sig
både ved højlys dag og i sovende tilstand. Vi bevæger os ind og ud mellem
erindringsklip, sanseindtryk og efterdønninger på hændelser, der ikke synes at
ville slippe sit tag. Denne bevidsthedsstrøm blandes på billedsiden med
voyeurens blik, at betragte andre fra sit skjul, og med ringe optageudstyr og
vintermorgenmørke foræres en kornethed og en mistænkelig effekt, der
efterligner fortællingens spekulative, næsten fiktive islæt.
I de 15 plakater muterer tre
udsagn i en opløsende effekt hen over plakatrækken. I en stop-motion lignende
bevægelse flettes udsagnene sammen og fader
ind i hinanden. I den gentagende og lidt besværlige læsning af sætningerne
dannes ny betydning mellem udsagnene.
Udstillingsstedet Sydhavn Station er et kunstnerdrevet
udstillingssted beliggende i det tidligere billetkontor på Sydhavn
S-togsstation, bestående af to udstillingsrum og 15 plakatstandere i forhallen.
Kontaktperson: Sonja Lillebæk
Christensen tlf. nr.
50 420 772 / www.sydhavnstation.info
Udstillingen er støttet af Lokaludvalget Kongens Enghave og
delvist Statens Kunstfond.
Udstillingsstedet Sydhavn Station
Ernst Kapers Vej 1
København SV.
Udstillingsperiode 30. maj
- 28. juni 2015
Åbent tors.-søn. kl. 13-17.
Plakaterne
kan ses døgnet rundt i forhallen.
![]() |
|
Arvesynden… jeg er en Judas!
En klasseforræder! af Sonja Lillebæk Christensen, 2015.
og i baggrunden
Fjernkontrol af
Pernille With Madsen, 2015 |
![]() |
|
Fjernkontrol Video loop 1:50 min. (Droner, drone attrap og digital støj fra interferens mellem tre 2.4 Ghz signaler) Pernille With Madsen, 2015 |
![]() |
|
Scener
i lys og mørke
Installation bestående af 14” billedrørsfjernsyn, mørklægningstekstil, reol fra død mands lejlighed og skammel. Video 7:30 min. Camilla Rasborg, 2015 |
![]() |
|
Plakatfrise
15 plakater |













Ingen kommentarer:
Send en kommentar