FERNISERING fredag den 13. februar kl. 17.00-20.00.
Udstillingsstedet Sydhavn Station præsenterer udstillingen KUNST OG VIRKELIGHED, der er kurateret af claus ejner.
Med overskriften, “I forgængerovergangens striber”, viser Tanja
Nellemann Poulsen i S-togs stationens plakatholdere en række
tekstcollager samplet fra erhvervs og finans aviser. Udover tekst er det
stribede i fokus.
Michael Mørkholt viser i det lille rum
installationen “argbcmyk”, der er består af en modificeret lcd-skærm med
tilhørende mobile. Mobilen fungerer som et optisk farvekodefilter, der
gengiver en sekventiel argb-animation, på den ene side i
argb-farvemodellen, på den anden side i cmyk-farvemodellen.
Joaquin Zaragoza viser i det store
rum to skulpturer. Den ene skulptur er udformet af en fyrretræsbjælke,
hvor mdf-klodser er placeret i tilfældig rækkefølge, en rækkefølge der
bliver udfordret af hullerne i konstruktionen og af sideløbende
overvejelser om tydeliggørelse og tilpasning/normalisering. Den anden
skulptur er mindre og mere enkel og består af de samme materialer samt
et rugbrød.
claus ejner viser i det store rum 42 gouacher, der handler om kunst og virkelighed.
For mere information kontakt claus ejner på:
mobil: 40 63 10 67
mail: clausejner67@gmail.com
Udstillingen er åben fra d. 13. februar til den 15. marts 2015.
Åbningstider: torsdag til søndag kl. 13.00 – 17.00.
Udstillingen er støttet af Kgs. Enghave Lokaludvalg, Århus kulturudviklingspulje og Statens
Kunstfond.
.jpg)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar